Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

Daginstitution Nokken

Finurlige finesser ved vandet

Ude på havnen, ved Islands Brygges sydlige ende, ligger daginstitutionen Nokken. Bygningen forlænger og forstærker havnens arkitektoniske kvaliteter, og nikker anerkendende til Nokkens folkelige klondike. Arkitekturen trækker på motiver fra stedets masteskure og historiske bådhuse med deres sammensatte tagformer. Bygningens karakterfulde tagform er ”klippet til”, så der opstår lækroge langs facaden, og i den indre gårdhave er der skærmet mod vinden.

Nokkens varme indre

Det rå ydre åbner op for et farvestrålende indre univers med nicher og kroge, inspireret af nokkens opfindsomme kolonihavehuse. Garderober, puslerum og depotpladser skaber en hyggelig labyrintisk skala, hvor børnene kan gå på opdagelse. En mangfoldighed af tapeter, med orientalske mønstre i blå og gule farver, klinker, fliser og store tavlevægge giver et levende indre, som er designet i øjenhøjde med børnene. Daginstitutionen er blevet til i tæt samarbejde med brugere, rådgivere og bygherre, og processen har givet brugerne et stærkt ejerskab.

Nokkens bidrag til verdensmålene

Da projektet var færdigt før verdensmålene blev formuleret, er løsningerne ikke designet til at adressere målene. Vi har dog gennem en analyse af alle vores projekter og identificeret hvilke verdensmål Nokken bidrager til. Særligt for dette projekt er at Nokken børnehave er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem rådgivere, brugere og bygherre, hvilket rammer ind i verdensmål 17: partnerskab. Derudover er følgende verdensmål berørt i projektet: verdensmål 3: sundhed og trivsel, verdensmål 4: kvalitetsuddannelse, verdensmål 7: bæredygtig energi, verdensmål 8: anstændige jobs og økonomisk vækst og verdensmål 11: bæredygtige byer og lokalsamfund.

Bygherre
Københavns Kommune
Areal
1250 m²
Årstal
2014
Beliggenhed
København, Danmark
Samarbejde
Johanneson Landscape, Rambøll
Billeder
Adam Mørk, Bo Bolther