college architecture
college architecture
college architecture
college architecture
college architecture
college architecture
Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

Spijkenisse MY college

professionshøjskole

I læringsmiljøet på professionshøjskolen er der ingen blinde veje. Alle gange er lange og leder til nye steder i bygningen, så MY College bliver et levende studiemiljø, hvor det er let og naturligt for de studerende at møde nye mennesker. I det centrale Læringsloop skaber vi forskellige niveauer af fokus og afskærmning, så de studerende kan finde rum og rammer, der understøtter deres behov for koncentration og gruppearbejde.

MY College er en professionshøjskole med 450 studerende, der ligger i forstaden Spijkenisse ved Rotterdam. På skolen er der tæt forbindelse mellem undervisere og studerende, så eleverne får et unikt undervisningsforløb med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Den nye college arkitektur understøtter samarbejdet gennem de mange lyse, rolige rum til mindre grupper.

På skolen kan studerende vælge fag indenfor retningerne madlavning, sundhed og kunst. Derfor rummer bygningen mange muligheder for kulinarisk og kreativ udfoldelse, ligesom der er aflukkede studierum til dyb koncentration og mere traditionelle klasseværelser til generel teoriundervisning.

Bygningens facade er åben og inviterende med store vinduer og varme materialer. Afstanden mellem de imødekommende trælameller giver huset er organisk udtryk og lader dagslys trænge ind i bygningen. Inde i bygningen er der lyst og højt til loftet. Atriet ved indgangen rummer alt fra teaterscene til samlingsområde, så der både er plads til performance og undervisning. Det store atrium er dobbelt-højt med mindre grupperum, der svæver i luften og skaber dynamik i rummet.

Stimulerende college arkitektur

Hovedbygningen af MY college går i forbindelse med den lokale kontekst, mens gymnastiksalen er placeret øverst i bygningen og bliver et synligt og karakteristisk kendetegn i lokalområdet. Bygningens grundplan er enkel, så det er nemt og intuitivt at finde rundt i huset. Grundplanen er udformet så eleverne guides til klasselokalerne, samtidig med at lærerne får let overblik over bygningen. Derfor har vi skabt tre forskellige typer af læringsmiljøer:

  • MY BASE med teorirum og praksislokaler til samarbejde i store grupper
  • MY SQUARE giver rum til studerendes læringsfællesskab og korridorer, der skaber mindre interaktioner mellem studerende
  • MY CAVE tilbyder private studierum og rolige steder, hvor studerende kan trække sig tilbage og lave individuelt arbejde

MY college giver tilbage til byen

Vores samarbejdspartnere NEXT Architects har særlig forståelse for den lokale kontekst og kulturen i byen. Derfor er den nye college arkitektur ikke kun designet som et stimulerende læringsmiljø i det indre. Der er også fokus på, at bygningen bliver et vartegn i byen. Derfor har samarbejde været centralt:

“Samarbejdet mellem Christensen & Co og os hos NEXT Architects har styrket kreativiteten og energien i projektet. Vores samarbejde har resulteret i en ny succesfuld vision og design til MY college.” siger Marijn Schenk, arkitekt og partner, NEXT Architects.

Bæredygtige ambitioner

Ud over at arbejde med energieffektivitet og cirkularitet for at opfylde høje bæredygtighedsstandarder, er MY college også designet som et stimulerende og attraktivt læringsmiljø. Ud fra FN’s 17 Verdensmål har vi screenet projektet for at finde frem til, hvordan vi minimerer de negative effekter og øger de positive effekter af byggeriet i et bæredygtighedsperspektiv.

Bygherre
Spijeknisse kommune med HEVO som rådgiver
Areal
4.150 m2
Årstal
2023
Beliggenhed
Spijkenisse