Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

Niels Bohr Bygningen

Et grænseløst fællesskab

”Bohr ville have været stolt, hvis han havde set projektet. Udover at føre laboratoriernes standard helt up-to-date, er nybyggeriet og vinderprojektet en del af svaret på de krav, som fremtidens uddannelses- og forskningsmiljøer stiller til rammerne. Projektet samler fagmiljøerne på en åben og internationalt orienteret måde.”

Siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet.

Niels Bohr Bygningen er ramme om et internationalt forskningsmiljø i verdensklasse og bygningen rummer både faciliteter til forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Niels Bohr Bygningen strækker sig på tværs af Jagtvej via en svævende skywalk, der danner et markant byrum over en central indgang til København. Niels Bohr Bygningens glasfacaden består af pixels, der er designet over en ensartet grundgeometri, som i sin asymmetriske komposition skaber et levende mønster, der reagerer med lyset i løbet af dagen. Gennem glasfacaden, får man indkig til bygningens tyngdepunkt Troposfæren, som er husets store samlende atrium. Her forener vi samtlige fag i et grænseløst fællesskab, hvor forskere og studerende naturligt mødes på kryds og tværs. Omkring Troposfæren er institutterne for bl.a. fysik, kemi, matematik og datalogi organiseret i tårne, som opdeler bygningens store program i mindre enheder. Hvert tårn har sin egen designsignatur i form af materialer og farver. Alle har afgang til kaffe områder og tekøkkener, hvor forskningsteams kan mødes i mindre fællesskaber. Med arkitektoniske greb skaber vi dermed Wayfinding og identitet, der guider brugerne på deres vej rundt i bygningen.

Niels Bohr Bygningen bygger på social sammenhæng

Det arkitektoniske konceptet til Niels Bohr-bygningen bygger på arven fra den verdenskendte danske fysiker Niels Bohr og det internationale forskningsmiljø, han etablerede i København i 1920’erne og 1930’erne. Niels Bohrs institut blev kendt som ‘Det kreative København’, der tiltrak førende forskere fra hele verden og skabte banebrydende videnskabelige resultater. I dag huser universitetsbygningen en bred vifte af videnskabelige discipliner, herunder; biologi, kemi, fysik, geografi, geologi, fysisk uddannelse, datalogi og matematik – men også moderne tværfaglige emner såsom molekylær biomedicin, nanoteknologi, e-videnskab og naturvidenskabelig uddannelse. Derfor er Niels Bohr Bygningens arkitektur også designet med et markant sociale samlingspunkt, Troposfæren, der fungerer som et stort vidensdelingsloop, med muligheder for at opsøge og udvikle ny viden. Troposfæren forgrener sig i mindre loops omkring bygningens tårne. Dermed opstår der ingen lange øde korridorer, som kan være utrygge at færdes i. I stedet giver de mindre loops mulighed for at søge ud i periferien af bygningens sociale liv for at få ro til fordybelse, uden at man som bruger mister forbindelsen til det store fællesskab.

“Vinderprojektet udformer – på en overbevisende måde – to bygninger, der krydser Jagtvej, hvilket i sig selv er en interessant problematik. Forslaget kombinerer bygningens område og fleksible struktur med lange, smukke, forenede altaner og grønne atriummer. Projektet opfylder ønskerne om steder til uformelle møder, interaktion og tværfagligt samarbejde, samtidigt med at der er lavet gode rammer for akademisk arbejde og fordybelse.” Siger dommerkomiteen om projektet.

En ambitiøse bæredygtighedsprofil der bidrager til verdensmålene

Universitetsbygningens arkitektoniske udtryk har alle vegne sømløst integrerede bæredygtighedstiltag. Eksempelvis er den dobbelte glasfacade og de uopvarmede, men overdækkede, gårdhaver til sammen en del af bygningens energidesign; her sendes solvarmet luft i cirkulation i bygningen og bliver et tilskud til bygningens samlede energiforbrug. Med dette og mange andre tiltag bidrager projektet til at indfri verdensmålene. Projektet tager højde for en række problematikker, der vedrører verdensmålene, men er ikke designet til at realisere verdensmålene. Projektet adresserer verdensmål: 3: Sundhed og trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse, 7: Bæredygtig energi, 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, 9: Industri, innovation og infrastruktur, 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12: Ansvarligt forbrug og produktion, 17: Partnerskaber for handling.

Bygherre
Bygningsstyrelsen
Område
55.000 m²
Årstal
2020
Beliggenhed
København, Danmark
Samarbejde
Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Rambøll, GHB Landskab
Billeder
Coast Studio
Brugere
Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet, Det Naturvidenskabelige Fakultet