Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

Ny Idrætshal Slagelse

fremtidens haller

Mellem natursti, uddannelsesområde, nyt campus, station og bymidte placerer den nye idrætshal i Slagelse sig sikkert blandt mange eksisterende spor. Ambitionen for hallen er udfordre forestillingen om, at en sportshal er ét stort rum dimensioneret til forskellige baneaktiviteter. Hallen er derfor blevet designet som en bred vifte af aktivitetsrum til sportsgrene som yoga, tai chi, fægtning, crossfit og parkour. Hallerne er komponeret omkring 6 grundelementer: Salen, Boxen, Tårnet, Tumlesalen, Spejlrummet og Zen. Brugerne kan enten gå direkte til den sport de dyrker, eller de kan gå på opdagelse mellem hallernes mange samtidige aktiviteter. Fra øst mod vest er rummene placeret skulder ved skulder, og aktivitetsrummene åbner mod syd op. Her bidrager udendørs aktivitetszonerne, Tæppet, Gulvet, Terrassen, Pausepladsen og Fitnessbanen, til byens eksisterende tilbud. Ud som inde er der plads til et mangfoldigt oplevelsesrum til ophold, såvel som til vilde eksperimenterende sportsgrene som parkour og crossfit.

Bygherre
Slagelse Kommune og Lokale & Anlægsfonden
Område
1950 m²
Årstal
2019
Beliggenhed
Slagelse, DK
Samarbejde
Rambøll MASU Planning
Billeder
Christensen & Co