Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

SEB USIF Tennishal

Tennisbølgen i Uppsala

På en nedlagt golfbane ligger Uppsala Studenterforenings 7500 m2 store tennishal. Sportsarenaen er placeret, hvor skov og by møder hinanden, og det arkitektoniske udtryk har sit afsæt i omgivelserne. Hallens tag er et bølgende grønt landskab af stenurter, der trækker naturen med op langs facaden og taget.  I den luftige hal er enkle materialer som beton, hvidmalet stål og træ den stilfærdige ramme. Tagets buede limatræsbjælker mødes i midten af hallen i store betonfundamenter. Her ligger også en balkon med opholdsområde og udsigt over hele hallen. Under hallens hvælvede lofter er der, udover tennis, plads til konferencer og events for optil 600 tilskuere.

Tennishallens tag bidrager til biodiversiteten

Stenurterne forsinker nedløbet af vand ved regnskyl, bidrager til lokalområdets biodiversitet og om sommeren er fordampning med til at køle hallen. Bølgeformen er skabt efter tennisboldens bane i luften, og den markante figur sikrer optimale forhold for tennis i hallen, der også har plads til basket og squash. Taget, som er på størrelse med en fodboldbane, er beplantet med stenurter, som udover den frodige kobling til landskabet, bidrager til at forsinke store regnskyl og fordampningen fra taget medvirker til at køle hallen om sommeren. Taget bidrager samtidig til at styrke biodiversiteten og dyrelivet i området og modsvarer således omkring 750 træer.

Ærlige materialer og energieffektivitet

I det indre er hallen domineret af enkle og stoflige materialer; polerede betonflader, limtræ og hvidmalede stålbeslag, som er fastgjort på de store betonforankringer. Hallen danner således en enkel og stilfærdig ramme omkring aktiviteterne. Al belysning er udført som LED belysning, hvilket medfører, at hallen har et ekstremt lavt energiforbrug.

Bygherre
Uppsala Studenters Idrottsförening Rosendal Fastigheter, Uppsala AB
Område
7200 m²
Årstal
2012
Beliggenhed
Uppsala, Sverige
Billeder
Per Ranung, Christensen
Priser
  • SEB USIF Arena var nomineret til ”Årets byggeri” prisen i Sverige i 2013.