Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

Uppsala Studieboliger

Fællesskab med udsyn

”Projektets grundlæggende ambition er at integrere boligbyggeriet med omgivelsernes rige udbud af mødepladser, og yderligere at styrke bydelens karakter med deres udprægede fælles sammenhæng. Husets generøse rekrationsrum i flere planer, taglandskabets mødepladser, grønne områder og træningsområder giver store muligheder for spontane møder. Bygningsvolumen, formet konsekvent efter et repetitivt og velproportioneret modulsystem, rummer nyskabende og kvalitetsudførte lejlighedsløsninger. ”

Juryens motivering for kåring af vinder af Bostadspriset 2018.

De prisvindende studieboliger , Inspirationen Rosendal, ligger i det naturskønne Rosendalområde af Uppsala. Ungdomsboligernes trekantede arkitektur er på en gang en synlig design signatur og et funktionelt tiltag, i det huset danner en skærmende karré omkring studieboligernes indre gårdhave. Den hvide facades mange karnapper skaber et karakteristisk relief, som gør bygningen til en skulpturel og genkendelig del af byens rum. De godt 350 studenterboliger har varierende størrelser fra 27 m² til 38 m². Uanset boligernes kvadratmeter, så har alle hjemmene en unik rumlig kvalitet, idet deres rumhøjde på 3,7 meter giver plads til rigelige mængder dagslys og et godt indeklima. Med højt til loftet har studieboligerne også plads til en hyggelig sovehems strategisk placeret over badeværelserne. For at skabe ideelle dagslysforhold har samtlige ungdomsboliger enten balkon eller fransk altan og så har boligerne 3,4 meter høje panorama vinduer, udført i nordsvensk lærketræ.

Studieboliger er rammen om fællesskabet

Studieboligernes arkitektur er specifikt designet til at skabe et udvidet fællesskab med ideelle forudsætninger for læring og socialt samvær. Derfor har vi i designet lagt stor vægt på bygningens aktivitetstag, der udgør ét samlet oplevelseslandskab med en 200-meter lang løbebane – som også kan anvendes til skiløb om vinteren. Udover løbebanen på taget, rummer studenterboligernes tagflade også vestvendte solterrasser og en street basket bane med en usædvanligt god udsigt. Fra aktivitetstaget er der adgang til husets fitnesscenter, der skaber en vertikal forbindelse hele vejen ned gennem husets seks etager til stueetagen. I stueetagen har hele lokalområdet desuden mulighed for at handle og gå på cafe.

Studieboliger der stimulerer bæredygtig adfærd

Ungdomsboligernes arkitektur sætter også fokus på bæredygtighed – både ift. sociale aspekter, bygningens miljømæssige påvirkning og ressourceforbrug. I bygningens facade har vi integreret skærme, som informerer om bygningens energiforbrug og dermed bevidstgør beboerne om deres forbrug i realtid. Samtidig holdes energiforbruget nede på et minimum ved at kombinere varme fra klippegrunden med fuldt digitaliseret temperaturregulering og individuelle målinger, som beboerne kan få information om via manualer og delte tjenester i en i en brugertilpasset app med navnet TMPL.

Verdensmålene i arkitekturen

Projektet tager højde for problematikker, der vedrører verdensmålene, men er ikke designet til at realisere verdensmålene. Projektet adresserer verdensmål: 3: Sundhed og trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse, 7: Bæredygtig energi, 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12: Ansvarligt forbrug og produktion, 13: Klimaindsats og 17: Partnerskaber for handling.

 

Bygherre
Rosendal Bostäder DAB
Område
21.000 m²
Årstal
2017
Beliggenhed
Uppsala, Sverige
Samarbejde
Jernbron architects - Uppsala, Byggteknik Stockholm, Rambøll Uppsala
Billeder
Janne Jansson
Priser
  • Inspiration Rosendals ungdomsboliger vandt i 2018 den svenske arkitekturpris Bostadspriset