DTU 130
laboratory architecture
laboratory architecture
DTU130
Previous
Next
  • Thumbnails
  • Fullscreen
  • Go to text

DTU B130

”Projektet skaber flot visuel sammenhæng mellem inde og ude og mellem de eksisterende bygninger i området i 1. Kvadrant på DTU. Bygningerne inviterer indenfor og skaber et levende og dynamisk facadeforløb”

says Karin Schou, project leader from DTU, CAS Developer, about the winning project.

Bygning 130, til instituttet DTU Byg, er Danmarks Tekniske Universitets nye materialelaboratorium til forskning i byggematerialer. Over to etager, understøtter universitetsarkitekturen et innovativt, tværfagligt samarbejde, i såvel laboratoriefaciliteter, værksteder og fællesarealer. Vi har skabt materiale- og betonlaboratoriet med en fagligt inviterende arkitektur, der samtidig er tilpasset DTU Campus, så der opstår et harmonisk samspil med de omkringliggende bygninger. Materialelaboratoriets arkitektur er, i det ydre, forankret i den historiske kontekst, hvor forskningsbyggeriets facade i galvaniseret stål diskret udfordrer arven fra Koppel.

Et aktivt studiemiljø i DTU’s materialelaboratorium

Inde, som ude, har vi designet materialelaboratoriet til at være et attraktivt, stimulerende læringsunivers. I forskningsbygningen er der derfor altid kort vej fra teoretisk forskning til praktiske eksperimenter i bygningens forsøgsfaciliteter. Materialelaboratoriets centrale rum er den store beton- og materialehal med dobbelthøjde til loftet. I materialehallen kan man udføre praktiske eksperimenter, skære i materialerne og bearbejde dem på forskellig vis og flytte store elementer rundt med en kran, monteret i loftet. Langs materialehallen er der let adgang til mindre, specialiserede laboratorier, værksteder og lagre. En stor sidetrappe forbinder det centrale hal med de øvre niveauers fælles adgangsstrøg. Adgangsstrøget danner ramme om materialelaboratoriets studiemiljø. Her er plads til fordybelse eller gruppearbejde, og så kan området også anvendes til præsentationer og større sociale begivenheder.

Med adgangsstrøget skaber vi en udvekslings- og synergizone, hvor forskere og studerende kan mødes på deres vej fra de mindre arbejdsrum, ud i det store materialelaboratorium og den udendørs betonplads. I stueetagen er der, via store åbne glaspartier, mulighed for at rykke sit arbejde med udenfor, og man kan også bruge inde og udearealerne sammen.

Et materialelaboratorium og et studie i materialebrug

Universitetsarkitekturen i materialelaboratoriet er robust og skiller sig ud med sine gulve og vægge i synligt rå beton. Et materialevalg, der gør, at arkitekturen afspejler forskningsfeltets fokus – og som samtidig er slidstærkt, hvilket er praktisk i forhold til støv fra eksperimenterne i den store materialehal. Forskningsarkitekturen er i sig selv et studieobjekt. I bygningen er der, udvalgte steder, anvendt en ny klimavenlig beton, som bruger op til 30% mindre Co2. Dermed indgår materialelaboratoriets arkitektur som en aktiv del af den forskning, der foregår i bygning.

”Støbningen med den nye grønne beton er konstruktion og forskning i en arbejdsgang. Det er første gang, at vi kan følge den nye klimavenlige beton her på DTU og se, hvordan den udvikler sig over tid. Og så glæder vi os over, at DTU her opfører endnu et værksted som giver de studerende helt unikke muligheder for anvendelsesbaseret forskning i nye byggematerialer,” siger Jacob Steen Møller Campusdirektør på DTU.

Verdensmål i materialelaboratorium b130

Projektet adresserer verdensmål: 3: Sundhed og trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse, 7: Bæredygtig energi, 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, 9: Industri, innovation og infrastruktur, 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12: Ansvarligt forbrug og produktion, 14: Livet i havet og 17: Partnerskaber for handling.

Projektet tager højde for problematikker, der vedrører verdensmålene, men er ikke designet til at realisere verdensmålene.

Bygherre
Danmarks Tekniske Universitet
Areal
2 000 m2 / 21 527 ft2
Årstal
2019
Beliggenhed
Lyngby, Denmark
Samarbejde
Norconsult / Cubic Group
Billeder
Niels Nygaard
Brugere
DTU – Department of Civil Engineering